Jeg havde tilmeldt mig sammen med Alan og Bjørn og vi havde egentlig regnet med at der var nogle flere der ville deltage, men det var der ikke.
Vi var kommet i en start gruppe der skulle starte 11:30 og jeg vil ærligt indrømme at vi var lidt bekymret for hvad vi skulle udsættes for.Vi havde allerede set nogle af forhindringerne, der iblandt en 5 meter høj væg som man skulle forcere ved hjælp af noget reb.
Distance på 6 km var ikke skræmmende, man har vel løbet Extreme Mandehørm, men jeg ønskede bare ikke at løbe ind i en dum skade.
100 meter og den første forhindring, en tur i en container med koldt vejr.
Alan er den første af os oppe af containeren.
Derfra gik det derudaf med vidt forskellige udfordringer. Små forhindringer man skulle over, som mere dannede trafikblok end udfordring. Ned og kravle var man også. En af de lidt hårdere var da man skulle slæbe en stor brosten et par hundred meter op af en bakke. Det syrede godt i benene. Nogle forhindringer havde man lidt problemer med andre skulle bare overstås.
Et par af dem jeg havde frygtet var det 5 meter høje tårn og en mur på 180 cm som man skulle over. De lå selvfølgelig lige efter hinanden. Jeg havde det så ikke så svært ved at hive mig op i rebene da man havde små støtte punkter til benene og den 180 cm høje mur gik også legende let.
Den næste hårde udfordring var en gå/løbe tur med 2 poser med hver 3 brosten i. Cirka 500 meter hvor vi passerede et vandløb 2 gange. Ned ved hjælp af en trappe lavet af 3 dæk og op på den anden side efter 3 meter i koldt vand. Der var ikke mange der løb, nogle få prøvede at lunte af sted. Desværre var der ikke nok sække og derfor var der en lang kø hvor folk ventede på at der kom nogle tilbage med et sæt.
Der var et par klatre stativer og en flok bomme hvor man skiftevis skulle over og under, som syre godt i benene. Man skulle også igennem en mørk røg fyldt container. Den var aldrig så skræmmende som man muligvis kunne forvente, derefter skulle man så over den. Ikke langt derfra skulle man så hoppe over et par bål.
Da vi kom tilbage til festpladsen skulle vi lige op over en mudret bakke som ikke var så svær at forcere med mine trailsko. Derefter skulle vi igennem mudder holdet som blev klaret på forskellige måder. Nogle løb, nogle gik, et par stykker kravlede og så var der dem som startede med et hovedspring.
Blev heppet i mål af Alan og hans kammerat Andreas som var med som heppekor. Vi fik os en øl imens vi ventede på Bjørn og da vi alle havde fået vores velfortjente øl og medalje, hoppede vi endnu engang i det kolde bassin for at skylle mudret af.
Vi klædte om i deres afdækkede Herre/dame omklædningsrum. Derefter sætte vi os for at nyde deres velskænket fadøl. Nogle folk var kun kommet for at løbe og var hurtigt ude af vagten igen, men en del blev også og spiste og drikke nogle øl. Men lidt af Warrior stemningen gik af arrangementet da Robbie Williams Jam gik på scenen. Man havde håbet på nogle mere Rock agtigt. Men Warriorere som vi var fik vi drukket et par store øl (925 ml) og hyggede os og var faktisk nogle af de sidste der gik. Faktisk stoppede festen derude så tidligt at Robbie Williams Jam aldrig fik spillede 3 session, men vi fik en gratis øl og en snak med en af dem der sad i styre gruppen hvor vi kom med et par ændrings forslag, som f.eks. maden inklusiv i prisen istedet for en øl, folk køber øl når de spiser, men ikke nødvendigvis den anden vej rundt. Så skulle de have fat i et andet band og konferencen skulle være mere Viking agtig og ikke en man d i hvidt jakkesæt.
Men udover det, så var arrangementet rigtig godt og vi kunne godt finde på at komme tilbage næste år.
Vores tider:
Vinderen kom ind i 27:11 (imponerende)
Alan 48:49
Morten 53:03
Bjørn 1:04:43
Kunne godt have gjort det lidt hurtigere, men løb lidt med Bjørn til at starte med, men der er også nogle naturlige knude punkter hvor man ikke kommer hurtigt igennem forhindringen.
Altid en god stemning ved sådan et løb, kun en opførte sig som en idiot og sprang køerne over uden lige at spørge først.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar