søndag den 30. marts 2014

Vm Halv Maraton København 2014

Så er VM i halv maraton overstået og dagen derpå er jeg lidt øm forskellige steder på kroppen, men ikke så slemt som jeg havde frygtet. Medaljen hjælper dog på ømheden.

Men for at starte helt fra starten af. Lone og ungerne ville med til København og se mig løbe og samtidig kunne de nå en Brunch på Kultorvet. Det er var jo samtidigt Sofies 14 års fødselsdag. Så planen er at de sender mig af sted og smutter de ned på Kultorvet og hygge sig, derefter smutter de ud ved 14 km mærket for at se mig komme forbi, hvorefter de går videre til 20 km mærket og hepper så jeg kommer godt i mål.
 
Vi tog hjemmefra kl. 10:45 med bil som vi satte på Høje Taastrup station for at tage toget ind til Hovedbane Gården. Allerede der fik man set hvor mange der skulle deltage, toget var godt fyldt og de fleste havde en af de gule bagage tasker over skulderen.
 
I København kunne man bare følge flokken ned imod start området, forbi trøje udleverings stedet hvor jeg fik min Adidas finisher trøje. Syntes det var nemt at finde rundt og hvis man ikke lige kunne finde vej var der flere hjælpere som man kunne spørge eller også kunne man kigge på det kort som man havde fået udleveret sammen med ens start nummer.
 
Vi fandt frem til min start gruppe og pigerne smuttede videre for at nyde deres brunch på Cafe Phønix på Kultorvet.
 
Området blev stille og roligt fyldt op med mennesker.
 
Der var sat flere stor skærmen op så man kunne følge Elite feltets løb ude på ruten. Der kunne måske godt have været et på stykker mere for der var periode hvor man ikke kunne se noget. Da starten var gået for Elite mænd begyndte rækken af motionister at bevæge sig stille og roligt fremad.

Jeg havde forventet at det ville tage 30-45 minutter inden jeg skulle passere start linjen og det blev vist til cirka 40 minutter. Vi fik lige præcis set den kvindelige løbe passere mål stregen da vi startede.
Man kan lige fornemme start stregen over til højre, den gule bue.

Meningen var at jeg ville løbe sammen med 2.05 ballonerne mellem da starten gik var det pludselig langt fremme og derfor virkede den plan lidt lige gyldigt. Ny plan, finde et tempo der føltes rart og holde øje med den ved hver kilometer.

Ved de første 3 km lå gennemsnits farten på 5.50 min/km som passede meget godt med den tid jeg gerne ville løbe efter som hed 2:02:30. Derefter fik jeg lige så stille skæret et sekund af min gennemsnitstid indtil jeg lå på 5:44 min/km. Det var omkring de 10 km, derefter var der ikke mere og ved 14 km var den atter på 5:46 min/km og ved 17 km måtte jeg indse at jeg ikke nået ned på en tid under 2 timer, så resten skulle bare løbes hjem.

Det var et løb som var en fornøjelse at løbe, det tog cirka 40 minutter før man kom ud på ruten. De fleste var rute dejlig bred og kun en 2-3 gange snævrede den lidt ind, så det var svært at passere folk. De fleste steder kunne man passere folk hvis man lagde sig det rigtige sted og ikke prøvede at skære for meget af hjørne. Underholdningen på turen var fantastik, det var meget forskelligt, både live musik og DJ's. Flere af Live bandsne var rigtige gode og man fik virkelig et boost med på vejen.

Tilskuer gjorde også sit til at man blev båret frem og så længe der var overskud til det fik de små børn som havde armen ud et lille high five. Jeg var så heldig at pigerne stod ved fjorten km og heppede på mig og igen ved 20 km. Jeg var meget glad for at se dem især ved 20 km for der var jeg brugt.
Det er mig i de gule sokker.
 
Da man kom i mål blev man guidet ned af sammen vej som vi stod på da vi skulle starte og der fik vi medalje, vand, tæppe, energibar, æble og en øl. Har dog hørt senere hen at de sidste ikke fik vand da der ikke var mere. Jeg kunne godt have tænkt mig at man fik vand lige så snart man havde passeret mål stregen, jeg havde virkelig brug for væsken.

Målområdet
 
Samlet set var det en fed oplevelse, godt arrangeret og så var vejr guderen bare med os. Jeg kom i mål i tiden 2:03:17, som er en forbedring på 11½ minutter i forhold til min tidligere bedste tid og en forbedring af min 10 km's tid.
 
Jeg ville gerne have mødtes med nogle fra løbeklubben på facebook, men jeg tror kun jeg så en 3 stykker bagfra.

Ingen kommentarer: